
I går var jeg til min venindes polterabend. Det var en hyggelig dag og bruden blev meeget overrasket (faktisk hoppede hun en meter op i luften, da vi overraskede hende). Udover brunch, havnerundfart, Margit Brandt udstilling og middag på Scarpetta, stod dagen på disse macarons - sex and the city style. Selvfølgelig serveret med riiigelige mængder champagner.
Macarons er blevet utrolig populære igennem den seneste tid og mangt en madblog har forsøgt sig med de fine kager. Jeg har brugt
Anne au Chocolats opskrift, der er meget let at følge. Jeg undlod kakaoen og tilføjede istedet en lyserød farvepasta købt i Panduro (første gang jeg køber ind til en opskrift dér!) Til cremen i midten anvendte jeg hvid chokolade og lidt ekstra farve.

Det er vigtigt at våge over ovnen. Især hvis de små kager skal blive lyserøde. Første portion blev brune. Øv.

Anden portion fik for lidt. Småkager egner sig bedst til at blive bagt ved konventionel bagning. Det vil sige ingen varmluft. Jeg bagte tredje portion ved 150 grader, da min vogn generelt varmer lidt for meget.
Resultatet blev godt. Kagerne blev søde og sprøde med en god smag fra chokoladecremen. De små kager vakte stor begejstring. Kast jer trygt ud i opskriften!